Når du en klar dag kigger op, møder du et bredt blåt lærred. Men hvorfor vælger himlen netop den farve? Svaret ligger i sollysets rejse gennem Jordens atmosfære.
Lysets farver og bølgelængder
Hvidt sollys består af alle regnbuens farver, der hver har sin egen bølgelængde. Rødt lys har de længste bølger, mens violet og blåt lys har de korteste. Jo kortere en bølgelængde er, desto lettere bliver den afbøjet, når den møder små partikler i luften. Husk det billede næste gang du leder efter farver i naturen.
Rayleigh-spredning: hvad sker der?
Fænomenet kaldes Rayleigh-spredning, opkaldt efter den britiske fysiker Lord Rayleigh. Atmosfærens ilt- og kvælstofmolekyler er så små, at de primært spreder lys med korte bølgelængder. Resultatet er, at blåt lys sendes i alle retninger, så hele himmelkuplen gløder blåt, mens de røde bølger passerer mere uforstyrret igennem. Tænk på det, næste gang du bemærker dagens skiftende lys.
- Blå bølger: korte og letspredte
- Røde bølger: lange og gennemtrængende
- Partiklernes størrelse: afgørende for farvespredning
Hvorfor ser vi ikke violette nuancer?
Violet lys spredes faktisk endnu mere end blåt, men vores øjne er mindre følsomme over for denne farve. Samtidig absorberer ozonlaget en del af det violette lys, før det når os. Kombinationen betyder, at blå toner dominerer vores synsindtryk. Læg mærke til forskellen, når du observerer himlen i forskellige højder og vejrforhold.
Når himlen skifter farve ved solnedgang
Ved solnedgang bevæger sollyset sig gennem en tykkere del af atmosfæren. De blå bølgelængder spredes så meget, at de stort set fjernes fra vores synsretning, og de længere røde og orange bølger står tilbage. Det er derfor, du oplever spektakulære gyldne nuancer, når solen dykker under horisonten. Tag dig tid til at nyde det farvespil næste gang dagen går på hæld.